Hans Denck

Hans Denck
Født	1495 Habach, Bayern, Tyskland
Død	1527, 27. november 1527 Basel, Schweiz
Dødsårsag	Pest
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Teolog, bibeloversætter, oversætter
Deltog i	Martyrs' Synod[1]
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans Denck (født ca. 1495, død 1527) var en tysk protestantisk teolog og en ledende skikkelse af døberbevægelsen under Reformationen.

Denck blev født omkring 1495 i byen Habach i Bayern. Efter at have fået en klassisk uddannelse blev han rektor ved Skt. Sebaldus-kirkens skole i Nürnberg i 1523. Han blev indblandet i retssagen mod kunstnerbrødrene Sebald og Barthel Beham, der blev udvist af byen i 1524 på foranledning af den lutheranske teolog Andreas Osiander.

I 1525 tog han til Augsburg, og derfra flygtede han til Strasbourg i 1526, hvor han boede hos Ludwig Hätzer, en ligesindet anabaptist. Herfra blev han også udvist og efter langs tids omvandren i Sydtyskland, fandt han et fristed hos teologen Johannes Oekolampad i Basel. Efter at have deltaget i Martyrernes Synode i Augsburg vendte han tilbage til Basel, hvor han døde af byldepest i 1527. I sine skrifter rettede han voldsomme angreb mod reformatorerne; sammen med Hätzer oversatte han Profeterne til tysk.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.